Carl Emil Petersen – fra Ulige Numre

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Carl Emil Petersen var forsanger i bandet Ulige Numre og står bag nyklassikere "Frit Land", "Halvnøgen" og "København". Nu er han gået solo, har udgivet sit debutalbum og tager rundt med sine sange."Jeg har altid haft lyst til en dag, bare at pakke en bil og tage afsted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig; Jeg tager på min første omfattende solo turné i hele landet. Alle er inviteret!" siger Carl Emil.

Politikens musikanmelder Kim Skotte gav soloalbummet "Natradio" fem hjerter og skrev blandt andet: "En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund."

150 kr

Peter Pan – teater

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Peter Pan
Producent: Folketeatret

- en fantasifuld rejse til barndommens fortryllede land, for hele familien (fra 6 år)

Alle børn har I deres drømme besøgt en ønskeø befolket af væsener, der forsvinder som dug for solen. Når nattens drøm gnides af øjnene. Når dagen går I gang sendes børnene ud I livet med et kys på kinden af deres forældre, der stolte følger børnenes opvækst. Og de fleste børn glæder sig til at blive voksne.

135 kr – 260 kr

Palle alene i verden – Børneteater

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Vi følger drengen Palle, da han en dag vågner op og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Med alle de muligheder og udfordringer det giver. For nu kan han køre brandbil, flyve flyvemaskine, spise sig mæt i lækre kager fra bagerbutikken og endda få hele legepladsen for sig selv. Men der mangler alligevel noget – og det er sjovest at vippe, når man er to.

Forestillinger kl. 11 og 13

For indbudte skoleklasser.

Thomas Rathsack – råt for usødet

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Thomas Rathsack afliver i dette nye foredrag myten om jægersoldaten som den perfekte supermand, der knuser al modgang med en stålnæve og valser uskadt igennem tilværelsen. En jægersoldat er ikke immun over for nederlag og nedture – og Thomas er ingen undtagelse.

Tilværelsen kan være tung og besværlig, og de fleste af os møder mange bump på livets vej. Du oplever nedture, modgang og skuffelser, som enten knækker dig, svækker dig eller gør dig stærkere.
I foredraget fortæller han på vanlig direkte og ærlig vis både om sine private og professionelle op- og nedture – og ikke mindst hvordan han undgik den destruktive selvmedlidenhed men i stedet rejste sig og fortsatte med at kæmpe trods modgang.

Foredraget er helt nyt og har premiere landet over i starten af 2018. Til den tid kan vi også følge Thomas på TV2 i Sæson 2 af ”Korpset”, hvor han i egenskab af chefinstruktør RAT udvælger de aspiranter, der er gjort af det rette stof.

Så er du nysgerrig efter vide mere om, hvordan livets flaskehalse og kriser også kan håndteres, så er dette foredrag måske noget for dig. Thomas medbringer sine bøger, som signeres på stedet.
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og Thomas går ikke hjem, før alle spørgsmål er besvaret – råt for usødet!

195 kr

Defecto – heavy night

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Defecto har taget metalscenen med storm siden deres debut-album udkom i marts 2016. Bandet står for stærk progressiv musik uden at det går udover sangskrivningen eller de stærke melodier, leveret af en af de stærkeste stemmer i dansk metal, Nicklas Sonne.

En blanding mellem det klassiske Metallica og den moderne lyd fra Dream Theater, tilsat en vokal der kombinerer Russel Allan, James Hetfield og Mikael Åkerfeldt i én sanger. Defecto varmede op for netop Metallica den 9 Februar i år, hvor Lars Ulrich & Co. indviede den nye Royal Arena i København.

100 kr

Tobias Dybvad

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Tobias Dybvad: ”Fasser Partner" - et show om jagten på kærligheden.

Det er forsvindende lidt Tobias har datet, sådan rigtig aktivt, i sit liv. Men i løbet af det sidste år har han for alvor kastet sig ud i alt fra dating-apps og uopfordret social media-macking til at invitere kvinder ud, han møder på gaden. Det er der kommet en perlerække af mislykkede scoringsforsøg ud af.

Nederlag er altid pragtfuldt stand-up materiale, så glæd dig til et decideret pragtfuldt show! Tobias: "Det er helt sikkert et show, du kan relatere til, hvis du har prøvet at være single. Eller været i et parforhold. Eller trådt i en hundelort".

Vi glæder os til at få besøg i Schweizerhalle af en komiker fra øverste hylde - Tønder, gør klar til Tobias Dybvad!

275 kr

Fool’s Paradise – lokalt band

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Fool’s Paradise er et progressivt rockband, der spiller symfonisk inspireret musik skrevet af sangeren og guitaristen Detlef Kapteina. Bandet er fra Tønder, så det er lokale musikere på scenen. Oftest sammenlignes Fool’s Paradise med bands som Pink Floyd, Fleetwood Mac og Genesis. Alt materiale er originalt – ingen kopier.

100 kr

AFLYST PGA SYGDOM – Forladte steder – nye eventyr

Et forladt kraftværk i Ungarn, en flykirkegård i Arizona og en lukket tivolipark i Japan er noget af det Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har besøgt på deres rejser til forladte steder.

I 8 år har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst rundt i verden og dokumenteret mere end 1000 forladte steder. Alt fra kirker, hospitaler, fabrikker og forladte huse, som står tilbage, og vidner om den tid hvor stederne stadig var funktionelle. Stederne har stået forladt i op til 15-20 år.

Deres foredrag er en visuel rejse ud til nogle af disse steder. Men også et indblik i fascinationen bag fænomenet og hvordan de bliver draget af stederne. Steder som står som monumenter om en tid der var en gang, og hvor historierne stadig hænger i lokalerne.

De må ofte trænge ind om natten. Sove derinde. Nogle gange bliver de opdaget. Andre gange leger de katten efter musen med vagterne. Risky business, når man tænker på at de befinder sig i
Rusland, Indien, Albanien, Japan, Belgien, Svalbard og Lolland…

Måske har du set programmerne Alt Forladt på DR2 eller har læst en af ”Abandoned” bøgerne, der nu er udkommet i 4 bind? Det er ret fascinerende og også lidt uhygggeligt.

Elhøj og Kirckhoff deler ved foredraget ud af deres rejseoplevelser i smukke og utrolige billeder, hvor de ofte er de eneste som får mulighed for at opleve disse steder, inden de forgår for evigt.

185 kr

Hjerneugen 2018 – åbent hus

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

I forbindelse med Hjerneuge i uge 11 vil Tønder Kommune gerne i samarbejde med forskellige aktører invitere til Åbent Hus arrangement kl. 16.00-20.30 på Schweizerhalle - Tønder Kulturhus. Foredrag af Louise Bohnstedt Weihrauch og Tonny Læbel, Hypnosehuset Danmark, samt tidligere klient Batyah Erzebet Bernscherer. Et spændende foredrag baseret på de seneste forskningsresultater om hypnosens utrolige effekt på mennesker med erhvervet senhjerneskade. Foredraget er kl. 17 - 20 med indlagt længere pause, hvor der er mulighed for at besøge standene.

30 kr

Kæmpen, som ikke havde hjerte i livet – Børneteater

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Tønder Bibliotek og Tønder Teaterforening inviterer skoleklasser til teater i Schweizerhalle. Forestilling kl. 11 og 13. For indbudte skoleklasser.

Dagens forestilling:

En kæmpe har gemt sit hjerte på et hemmeligt sted og lagt en forbandelse over landet. Dyrene sulter og mennesker forvandles til sten.

Kongesønnen Askefis drager ud for at tage kampen op mod kæmpen og på sin vej knytter han nye venskaber som hjælper ham på den farefulde færd. De når frem til kæmpen og her forelsker Askefis sig i prinsessen som kæmpen holder fanget. Sammen forsøger de at hæve forbandelsen, hvilket kun er muligt, hvis de finder frem til kæmpens hjerte.

Denne flotte og fortryllende familieforestilling (børn fra 4 år) om at have hjertet på rette sted er Syddjurs Egnsteaters 4. bearbejdning af et Asbjørnsen og Moe folkeeventyr.

DOX:BIO dokumentarfilmfestival: Eating Animals

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Ved du, hvordan en chicken nugget bliver til? Du har ikke lyst til at vide det. Men vil man alligevel gerne inspireres til at tænke over hvad man spiser, så er filmatiseringen af Jonathan Safran Foers bestseller et godt sted at starte. Foer forsøger nemlig ikke at omvende nogen. Han får os til at tænke et skridt videre - og til at konfrontere os selv med den industrielle kødproduktions konsekvenser ikke blot for dyrene, men også for os selv og den planet, vi lever på. Alle bliver hørt: Videnskabsfolkene, journalister og farmere fra begge lejre. Og uanset om man er kødspiser eller veganer, er der både stof til eftertanke og kød (eller tofu) nok på synspunkterne i Christopher Quinns film til at starte en ivrig diskussion henover middagsbordet. Natalie Portman lægger stemme til. Velbekomme!

Signe Svendsen – solo

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Signe Svendsen er en hyppig gæst i Tønder og det er vi glade for! Hun spiller på festivalen og til Danish Music Awards - Folk showet, til genåbningen af Kulturhuset og sådan ku' vi blive ved. Vi tænker at det er sådan, fordi Signe Svendsen altid leverer varen og så er hun en artist man ikke sådan bliver færdig med. Hun udvikler sig og finder på nye former. Efter mange års liveturnéer med band, besøger hun os nu på egen hånd – helt SOLO!

Med hendes nærværende stemme, de klare danske tekster og underholdende introduktioner, står hun alene på scenen med sin guitar. Her kan publikum opleve en erfaren sangskriver præsentere sangene rå og nøgne, f.eks ”Strejfer” og ”Rift” fra hendes seneste album,

”Det er både sindssygt farligt og enormt dejligt at stå alene på scenen. Vi er kun JER og MIG og alle er ligesom med til at få en aften op at stå. Følelsen af at være fælles med publikum om koncerten, er meget stærk, når man spiller SOLO. – Jeg glæder mig rigtig meget til det!” fortæller Signe om koncerten.

205 kr