Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Thomas Buttenschøn – solo

marts 11, 2017 Kl. 20:00

Pris: 130 kr

Thomas Buttenschøn – solo

marts 11, 2017 Kl. 20:00

Pris: 130 kr

Thomas Buttenschøn besøger Tønder med sit musikalske soloshow. De, der oplevede ham sidste år i Ribe eller Sønderborg siger: “det minder lidt om Hausgård.. Han fortæller en hel masse og man sidder bare og klukker af grin.. ind imellem spiller han så sine sange..” Buttenschøn er i løbet af de seneste 10 år gået fra at være Danmarks gladeste solskinstroubadur, med søde sange om kærlighed og gul sne, til for alvor at have fået noget på hjerte. Han er underfundig, fænomenal og for nogle sågar genial.

Han har siden 2006 hvor det hele for alvor startede, udgivet 7 albums og haft store hits, Fantastiske Mandag, Smukkere end Smuk, Dårlig Sex og mange flere og alligevel overrasker han igen og igen, ved at blive bedre med årene.

Thomas Buttenschøn tager sit publikum med på en rejse, hvor han igennem sine hverdagsfortællinger, sjove anekdoter og store budskaber, kombineret med hans fantastiske musik, drager folk helt ind i deres følelsers vold. Der vil både blive grint og grædt og Thomas formår om nogen, at skabe rum for, at det hele er okay.

”Jeg vil bare gerne gøre verden til et bedre sted” siger Thomas selv, når man spørger ham, hvad han vil med sit liv og sin musik og netop dén fornemmelse følger med én, når man går man fra hans show. Let, tankefuld, glad og en vidunderlig musikoplevelse rigere.