Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Slesvigske Musikkorps

oktober 8, 2019 Kl. 20:00

Pris: 185 kr

Slesvigske Musikkorps

oktober 8, 2019 Kl. 20:00

Pris: 185 kr

Oplev Skandinaviens smukkeste musik

SMUK Efterårskoncert byder på alt fra Grieg til Glindemann. Koncerten har fået titlen ”Nordisk lys” og byder på musik fra hele Norden.

De lyser nætter, den farvemættede efterårsskov og den hvide vinter. Alt dette og mere til har Nordens komponister gennem århundreder omdannet til smukke, musikalske billeder. Og nu får publikum en unik mulighed for at glide gennem Nordens landskab på en musikalsk færd. Det sker, når Forsvarets Musikalske Ambassadører onsdag den 8. oktober klokken 20.00 inviterer til SMUK Efterårskoncert i Tønder Kulturhus.

Koncertens tema er musik fra Norden, og ifølge basunist Mads Naomi Quist Nielsen fra SMUK er der lagt op til en koncert for det eventyrlystne publikum med hang til musik af høj kvalitet.  

– Vi præsenterer noget af det, som repræsenterer vores musikkultur i Norden. Og publikum kommer med rundt til både Sverige, Norge, Finland og naturligvis Danmark. Og der vil være musik, som publikum kender, men også musik, som publikum måske ikke kender så godt, siger Mads Naomi Quist Nielsen. 

Til SMUK Efterårskoncert får publikum fornøjelsen af hele fire solo-stykker med musikere fra SMUK.  

Mette Krüger spiller første sats af Grøndahls Basunkoncert, og Henrik Rønnow er solist i ”Så tag mit hjerte”, den smukke sang, der er skrevet over Tove Ditlevsens fine digt fra 1942. Kenneth Stenum spiller Oskar Lindbergs ”Fäbodpsalm” i et arrangement for flygelhorn og orkester, mens Lars Birkelund Olsen er solist i Frode Thingnæs’ tubakoncert. 

Umiddelbart før koncerten vil publikum få lejlighed til at høre den svenske dirigent Per-Otto Johansson fortælle om sine idéer og tanker med musikken i forbindelse med en halv times pre-talk.