Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sangskatten – fællessang med Fallulah & Sys Bjerre

maj 7, 2022 Kl. 19:00

Pris: 100 kr

Sangskatten – fællessang med Fallulah & Sys Bjerre

maj 7, 2022 Kl. 19:00

Pris: 100 kr

Lad fællessangen fylde din aften, når Sangskatten, Tønder Festival og Schweizerhalle inviterer til fællessangskoncert

 

Sangskattens toptunede husorkester guider os igennem en fællessangsaften med sange fra den danske sangskat – både de gamle og nye og dem du måske ikke kender endnu.
Med på scenen denne aften har vi inviteret to musikalske gæster som vil hjælpe med at synge, fortolke og udforske fællessangen og sangskatten.
Fallulah har stået stærkt og succesfuldt med sit originale, genreblandende take på popmusik siden hun indtog den danske musikscene med debutsinglen ‘I Lay My Head’ i 2009.
Sys Bjerre blev for alvor kendt i 2008 med sangen om hende, der brændte sin kærestes lejlighed ‘lidt’ af. Siden har hun også kastet sig over at skrive musik til teater, musical og tv, samt salmeskrivning.

Sangskatten er det københavnske spillested, VEGAs fællessangsprojekt. Med projektet vil VEGA udforske, opdatere og lege med, hvad der sker, når vi synger sammen. Med en ambition om at udvide og opdatere det danske fællessangsrepertoire og styrke det fællesskab, der opstår når man synger sammen, bliver spillesteder, arbejdspladser, skoler og helt særlige natursmukke beliggenheder inddraget, når Sangskatten inviterer til fællessang fra sund til klit.

Inden fællessangskoncerten der mulighed for at høre en talk med Sangskattens kapelmester, Nikolaj Muldkjær. Vi vil vi snakke om Sangskatten som projekt, fællessang, den danske sangskat og hvordan man griber et sangvalg an. Talken er gratis.

Væbnet med en bunke sanghæfter byder Sangskatten, samt Sys Bjerre og Fallulah op til fællessang med sange fra den store danske sangskat – nøje udvalgt af både Sangskatten og vores musikalske gæster.

 

Program
Kl. 18.00: Døre
Kl. 19.00-19.30:Talk om fællessang og den danske sangskat:
Kl. 20.00-21.15: Fællessangskoncert

 

Syng dig med ind i fællesskabet
Sangskatten er støttet af Nordea-fonden og vil gennemføre mere end 50 arrangementer over tre år, stå bag et fællessangs-kit, formidle fællessang via workshop, podcast, fællessangsvideoer og fællessangskoncerter, samt bringe glæden ved fællessang og den danske sangskat til hver en krog i Danmark.