Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Popsi og Krelles Sommerkoncert – søndag

juni 6, 2021 Kl. 11:00

Pris: 95 kr

Popsi og Krelles Sommerkoncert – søndag

juni 6, 2021 Kl. 11:00

Pris: 95 kr

NY DATO: d. 06.06.21 (flyttet fra d. 07.06.20 og d. 20.09.20) – billetter gælder til ny dato

Oprindelig billet lørdag d. 06.06.20 eller 19.09.20, kl. 9.30 er nu: lørdag d. 05.06, kl. 9.30
Oprindelig billet lørdag d. 06.06.20 eller 19.09.20, kl. 11.00 er nu: lørdag d. 05.06, kl. 11.00
Oprindelig billet søndag d. 07.06.20 eller 20.09.20, kl. 9.30 er nu: søndag d. 06.06, kl. 9.30
Oprindelig billet søndag d. 07.06.20 eller 20.09.20, kl. 11.00 er nu: søndag d. 06.06, kl. 11.00

Til jer, som den nye dato passer fint:
I behøver ikke at gøre noget, hvis I vil beholde billetterne. Der bliver ikke udsendt en ny billet; I skal bare vise den gamle, når I ankommer.

Til jer, som er forhindret og gerne vil have refunderet billetterne:
Kontakt os på kulturhuset@toender.dk eller på tlf.: 74 92 81 00

________________________________________________________________________________________________

SÅ skal der synges, danses, trylles, sæbebobles og grines. Popsi og Krelle kommer til byen! Juhuuuuu…

Popsi og Krelle spiller sommerkoncert i Schweizerhalle – Festen for de helt små var egentligt planlagt som Popsi og Krelles sommercirkus, men pga. af sundhedsmyndighedernes regler må der ikke komme børn på scenen, og der er faste pladser til alle, så derfor har vi ændret lidt i programmet.
MEN der er ingen grund til bekymring: Vi garanterer for masser af fest og farver og masser af god musik for de helt små, søskende, forældre og bedsteforældre 🙂

Med i prisen får alle børn et flot megakort (værdi 39,95 kr.). Popsi og Krelles cirkuskoncerter er tilpasset de allermindste fra 0-6 år (men tag endelig resten af familien med). Det plejer at være sjovt for alle 0-99.

Hvad skal der ske?

Vi åbner dørene en halv time før forestillingen starter.

Derefter spiller Popsi og Krelle koncertshowet. Det varer 35-40 minutter. Dét er, hvad de mindste som regel kan klare.

Derefter deles der megapostkort ud (en gave fra Popsi og Krelle), som er lavet til jer til lejligheden. Tag det med hjem og brug det som samtalekort og genoplev sammen dagens oplevelser.

Tiden vil vise, hvor meget eller lidt vi må kramme. Vi går i hvert fald all in, så de små skønne guldklumper får en herlig oplevelse, fyldt med glæde.

Alt i alt vil I samlet være underholdt ca. 60 minutter plus ind/ud tid.


Billetter:

1 billet pr. hoved – både voksne og børn skal have billet (børn 0-10 måneder er gratis).

Du behøver ikke printe billetten ud og tage med. Du kan bare vise din bekræftelsesmail i døren på din telefon (dét er din billet). Vi har en liste over solgte billetter og krydser dig af.

Du kan selv annullere din billet op til 30 dage før arrangementet. Det gør du via et link, du får i bekræftelsesmailen. Skulle uheldet være ude, og du derefter ønsker at komme af med billetterne, så oplever vi, at det er nemt at afsætte dem til andre børnefamilier i ens eget netværk. Vil du bare ændre billetten, så køb først de nye billetter og annuller derefter de gamle. Vi har ikke kapacitet til at formidle videresalg.

Barne- og klapvogne, bleskift og parkering:

Der er mulighed for parkering af barne- og klapvogne på eget ansvar.

Vi sætter en lille skifte ble-station op med vådservietter.

Alle de steder, vi spiller Sommercirkus, er der udmærket mulighed for parkering med bil.

Vi glæder os – af hele hjertet – til at spille Sommercirkus for og med jer!

Kærlig hilsen Popsi og Krelle

 

________________________________________________________________________________________________

COVID-19 retningslinjer: Vi sørger for masser af håndsprit og for at publikum sidder med behørig afstand. Husk mundbind, når du skal i baren eller på toilettet. Hvis du har glemt dit mundbind, kan det købes i baren. Du kan nyde showet uden mundbind, når du sidder på din plads.
Vores gæster skal medbringe gyldigt coronapas på telefon, tablet eller udprintet. Coronapas tjekkes af personale ved ankomst til huset.
Børn under 15 skal ikke fremvise coronapas. Børn under 12 skal ikke bære mundbind.