Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mynsterland – koncert

november 9, 2019 Kl. 20:00

Pris: Gratis kr.

Mynsterland – koncert

november 9, 2019 Kl. 20:00

Pris: Gratis kr.

MYNSTERLAND GÆSTER SCHWEIZERHALLE
Mynsterland gentager succesen i Schweizerhalle til november. I 2018 fyldte de Schweizerhalle til et brag af en koncert, og i år gentager de succesen. Koncerten er i år er støttet og afholdt i samarbejde med Tønder Festival Forening!

Der er igen i år mulighed for at tilkøbe spisning inden koncerten, og maden bliver også i år leveret af den lokale Restaurant ROS. Spisningen foregår i foyeren kl. 18. Spisningen kan tilkøbes på billet.dk. Se menuen nedenfor.

Denne lækre tapas-menu kan købes for 150 kr pr. kuvert

BILLET
Tønder Festivalforening støtter koncerten, og derfor er entreen GRATIS. Det er nødvendigt at reservere plads via billet.dk, og pladsreservationen fungerer som din billet. Når først pladserne er reserveret, er den/de bindende.

MYNSTERLAND
Mynsterland har et særligt forhold til Tønder og den gamle Schweizerhalle – det var nemlig her bandet modtog Danish Music Award Folk prisen for “Årets nye talent” i 2016. I 2018 vendte de tilbage og gav en skøn koncert og nu i 2019 får vi igen besøg af det 12 personer store folk-ensemble.

Venskab og spilleglæde – så enkelt kan Mynsterland beskrives. De 12 unge musikere mødtes første gang i 2011 på Syddansk Folkemusik Talentskole, hvor de bl.a. fik undervisning af Harald Haugaard. Han tændte en ild i dem, som stadig brænder så stærkt, at selvom de bor forskellige steder i landet, stadig holder fast i hinanden og orkestret. Bandet består af nogle af de mest lovende og talentfulde unge musikere og komponister på folkemusikscenen. Kontemporær nordisk folkemusik er nøgleordene for repertoiret, der primært består af originale kompositioner.

MENU:
– Let røget islandske laks med marineret agurk, saltede mandler og sprød salat
– Koldvands rejer i citron creme med smørstegt crouton og friske urter.
– Terrin på dansk land gris med sauteret kål, vinaigrette og persille.
– Perlebygssalat med pesto og let syltede efterårsgrøntsager
– Dansk ost fra Arla unika med ristet og syltede nødder
– Hjemmebagt Speltbrød og saltet smør