Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Leonora Christina Skov – forfatterforedrag

oktober 22, 2018 Kl. 19:30

Pris: 95 kr

Leonora Christina Skov – forfatterforedrag

oktober 22, 2018 Kl. 19:30

Pris: 95 kr

Leonora Christina Skov er for alvor slået igennem som forfatter, med sin seneste bog: Den, der lever stille. I efteråret 2018 er hun på en omfattende foredragsturné, hvor det er lykkedes at få hende til Tønder, for at fortælle om bogen.

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over. I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

Leonora Christina Skov (f. 1976) er desuden forfatter til romanerne Hvor intet bryder vinden (2015), Førsteelskeren (2012), Silhuet af en synder (2010), Champagnepigen (2007) og Rygsvømmeren (2003). Forfatterskabet er solgt til udgivelse i Norge, Spanien, Tyskland, Holland, Tjekkiet og Serbien. Leonora er mangeårig litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab og deltager jævnligt i Mads og Monopolet.

Efter foredraget er der mulighed for at få signeret bøger – man kan også købe en bog med hjem.

Pris er inkl kaffe og kage i pausen.