Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kulturbazar – koncert m. Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd

januar 20, 2018 Kl. 13:00

Kulturbazar – koncert m. Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd

januar 20, 2018 Kl. 13:00

GRATIS ENTRE

Denne lørdag er der Kulturbazar i Schweizerhallen. En række foreninger og frivillige har boder i foyeren og i salen er der koncert kl. 14 med Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd. Vær med til en dag hvor dansk og mellemøstlig kultur mødes – både musikalsk og ved boderne i bazaren..

Om koncerten:

Art Ensemble Syd har inviteret den syriske oud-spiller og komponist Maher Mahmoud til en gensidig udforskning af musikalske kulturer.
Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd går på musikalsk opdagelse i hinandens musiktraditioner og sammen genfortolker de deres forskellige musikalske ophav.
En række danske og nordiske folkesange bliver genfortolket i en arabisk tone på en bund af aktuel jazz. Syriske folkesange og Maher Mahmouds egne kompositioner bliver omformede og præget af en nordisk tone.
Maher Mahmoud er blevet kendt for sit elegante oud-spil. Oud kan beskrives som en slags arabisk guitar. Med en markant og inciterende lyd giver Mahmouds oud-spil en hel speciel farve til danske folkesange som ‘Ebbe Skammelsen’ og ‘Marken er Mejet’.
Spang-Hanssens sopransaxofon danner bro mellem den østlige og vestlige sound, når musikerne samles om deres fælles glæde: At skabe nye musikalske blandingsformer, spille og være sammen, lære hinanden at kende og sammen passe godt på vores fælles planet.