Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I grænselandets tegn – strikkesalon

oktober 28, 2023 Kl. 18:00

Pris: 475 kr

I grænselandets tegn – strikkesalon

oktober 28, 2023 Kl. 18:00

Pris: 475 kr

Kom og vær med til en strikkelig hyggelig aften i grænselandets tegn!

 

Masker i Marsken foregår lige på kanten mellem Danmark og Tyskland og er rundet af grænselandets historie om forbindelser på tværs af grænsen. Denne lørdag aften slår vi maskerne op til et patchwork af grænselandshistorier, musik og sange. Gennem tiden har området været præget af konflikter, krige og uvenskab. I dag lever danskere og tyskere side om side i fredelig sameksistens, og vi lover, at der bliver nok at fortælle og tale om i aftenens løb.
Strikkesalonen på scenen bestyres af chefredaktør for JydskeVestkysten, Mads Sandemann og kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis.

 

International hæder til de to medier
De to medier rummer i sig selv en ganske særlig historie, idet de er hædret med en international pris for deres unikke grænselandssamarbejde.
Fortællingen om mediesamarbejdet får vi helt sikkert undervejs, ligesom de to journalister i løbet af aftenen får gæster fra både nord og syd for grænsen. Vi kommer omkring fortid, nutid, sprog, sindelag, sønderjysk kaffebord og ikke mindst kultur hen over grænsen, og du kommer til at opleve dansk, tysk, synnejysk og plattysk i én herlig forening. Det hele krydres med fine musikalske indslag fra lokale musikere og en dejlig Vadehavstapas fra Skærbækcentret.
Du betaler en samlet pris for aftenen og skal blot selv købe drikkevarer i baren, der bestyres af musikforeningen Noldes Nabo, som udbreder kendskabet til folk-, jazz- og rockmusik.

 

OBS: billetter til denne aften kræver ikke armbånd til Masker i Marsken.

 

Aftenens program:
18.00 Dørene åbnes. Velkomstdrink i foyeren
19.00 Velkomst v/Masker i Marsken
19.10 – 20.00 Middag og musikalsk indslag
20.00 – 22.00 I grænselandets tegn.
22.00 – 23.00 Aftenen rundes af med musikalsk indslag, og baren er fortsat åben
Læs mere på hjemmesiden, hvor vi løbende opdaterer programmet med gæster i strikkesalonen.

 

Menuen denne aften består af Vadehavstapas som inkluderer:
– Fanølaks på marineret salter
– Rømørejer som mousse i butterdej
– Marskskinke og melonsalat
– Pølser fra Højer og sylt
– Små ølpølser med div. Dip
– Kyllingeterrine med persille mayonnaise
– 2 slags tærter (lun)
– Røget Marsklam med myntegele
– Græskarkompot, soltørrede tomater, artiskokhjerter og oliven
– Lyst og mørkt brød, knækbrød og smør

 

Glæd dig til at opleve musikalske indslag fra:
– Mallemuk – der er rundet af det sydvestlige landskab og folk og roots musikken her
– Steffen Schulz – lokal singersongwriter, synger på rigsdansk og sønderjysk
– folkBALTICA Ensemblet – et ungdomsensemble for musikalske talenter fra begge sider af den dansk-tyske grænse i alderen 15 – 25 år

 

Om Masker i Marsken:

Danmarks nye strikkefestival, Masker i Marsken, blev afholdt for første gang i oktober 2022.

Omdrejningspunktet for festivalen er Masker, Marsk og Mindfulness – og under strikkefestivalen festivalen kan du besøge skønne kulturhistoriske bygninger, høre foredrag, deltage i workshops og blive dygtigere til at strikke. Under festivalen kan du også besøge kreative bazarområder med garnproducenter, strikkedesignere, det flotteste håndfarvede garn og arbejdende værksteder.

Masker i Marsken er både for nystrikkere og mere erfarne strikkere – og du kan roligt tage din ikke-strikkende partner eller veninde med, der bliver mange gode aktiviteter og oplevelser i løbet af weekenden.

Læs mere om Masker i Marsken og bestil billetter til festivalens øvrige arrangementer her:

www.maskerimarsken.dk