Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I grænselandets tegn – strikkesalon

oktober 28, 2023 Kl. 20:00

Pris: 225 kr

I grænselandets tegn – strikkesalon

oktober 28, 2023 Kl. 20:00

Pris: 225 kr

Kom og vær med til en strikkelig hyggelig aften i grænselandets tegn!

Masker i Marsken foregår lige på kanten mellem Danmark og Tyskland og er rundet af grænselandets historie om forbindelser på tværs af grænsen. Denne lørdag aften slår vi maskerne op til et patchwork af grænselandshistorier, musik og sange. Gennem tiden har området været præget af konflikter, krige og uvenskab, i dag lever danskere og tyskere side om side i fredelige sameksistens – og vi lover, at der bliver nok at fortælle og tale om i aftenens løb.

Strikkesalonen på scenen bestyres denne aften af chefredaktør for JydskeVestkysten Mads Sandemann og Kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis.

De to fører os sikkert gennem aftenen og inviterer gæster på scenen. De to medier rummer i sig selv en ganske særlig historie idet de er hædret med en international pris for deres unikke grænselandssamarbejde.

Flensborg Avis er det ældste udkommende dagblad i Sønderjylland og stammer tilbage fra 1869. Før Genforeningen i 1920 var Flensborg Avis det største danske medie i Sønderjylland – det ændrede sig dog med genforeningen fordi størstedelen af abonnenterne pludselig befandt sig nord for grænsen.

JydskeVestkysten blev i 1991 skabt som en fusion af Jydske Tidende og Dagbladet Vestkysten. Jydske Tidende blev i 1929 etableret af Det Berlingske Officin som en gave til sønderjyderne efter Genforeningen i 1920. I dag er JydskeVestkysten – som en del af Jysk Fynske Medier – det største medie i Sønderjylland.

Fortællingen om mediesamarbejdet får vi helt sikkert undervejs, ligesom de to journalister i løbet af aftenen får gæster på scenen.

 

OBS: billetter til denne aften kræver ikke armbånd til Masker i Marsken.

 

Aftenens program:
20.00 – 22.00 I grænselandets tegn. Mads Sandemann og Hans Christian Davidsen sætter scenen og invitere forskellige gæster i strikkesalonen. Undervejs får I musikalske indslag ved lokale musikere. Vi kommer omkring fortid, nutid, sprog og sindelag, sønderjysk kaffeborg – og kultur hen over grænsen. Du kommer til at opleve dansk, tysk, synnejysk og plattysk i én herlig forening.

22.00 – 23.00 Aftenen rundes af – baren er fortsat åben

Læs mere på Masker i Marskens hjemmeside, hvor programmet løbende opdateres med gæster i strikkesalonen.

Denne aften er for dig der ikke ønsker at spise med eller først har mulighed for at komme senere. Du vil få plads på balkonen med udsigt til scenen hvor underholdningen foregår.

 

Glæd dig til at opleve musikalske indslag fra:
– Mallemuk – der er rundet af det sydvestlige landskab og folk og roots musikken her
– Steffen Schulz – lokal singersongwriter, synger på rigsdansk og sønderjysk
– folkBALTICA Ensemblet – et ungdomsensemble for musikalske talenter fra begge sider af den dansk-tyske grænse i alderen 15 – 25 år

 

Om Masker i Marsken:

Danmarks nye strikkefestival, Masker i Marsken, blev afholdt for første gang i oktober 2022.

Omdrejningspunktet for festivalen er Masker, Marsk og Mindfulness – og under strikkefestivalen festivalen kan du besøge skønne kulturhistoriske bygninger, høre foredrag, deltage i workshops og blive dygtigere til at strikke. Under festivalen kan du også besøge kreative bazarområder med garnproducenter, strikkedesignere, det flotteste håndfarvede garn og arbejdende værksteder.

Masker i Marsken er både for nystrikkere og mere erfarne strikkere – og du kan roligt tage din ikke-strikkende partner eller veninde med, der bliver mange gode aktiviteter og oplevelser i løbet af weekenden.

Læs mere om Masker i Marsken og bestil billetter til festivalens øvrige arrangementer her:

www.maskerimarsken.dk