Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Alhed Larsen 150 år – foredrag

marts 4 Kl. 19:00

Pris: 80 kr

Alhed Larsen 150 år – foredrag

marts 4 Kl. 19:00

Pris: 80 kr

Kunstner i egen ret

 

Alhed Larsen var gift med maleren Johannes Larsen, som de fleste kender. Men hvem var hun egentlig selv?
I 2022 var det 150 år siden at Alhed Larsen (f. Warberg) kom til verden. Hun giftede sig med Johannes Larsen, og parret opbyggede sammen et hjem på Møllebakken i Kerteminde. Deres villa og værksted er nu en del af Johannes Larsen Museet.
I 150-året udgav Johannes Larsen Museet en forskningsbaseret biografi om Alhed Larsen forfattet af Malene Linell Ipsen og Jeppe Priess Gersbøll. Den anmelderroste biografi er dels en levnedsbeskrivelse, dels en behandling af Alhed Larsens kunstneriske produktion. Museet råder over et omfattende kildemateriale i form af breve, fotografier, udstillingskataloger m.v., der ligger til grund for meget af forskningen, som således præsenterer ny viden om Alhed Larsens liv og værk.

Kom og hør om Alhed Larsens liv og kunstneriske virke, hendes bidrag til dansk kunsthistorie samt ægteskabet med maleren Johannes Larsen. Der vil blive lagt vægt på kvindelige kunstneres vilkår og uddannelsesmuligheder i Alhed Larsens ungdomsår.

 

Om foredragsholderen: Malene Linell Ipsen har gennem 18 år fungeret som museumsinspektør ved Johannes Larsen Museet.