Thomas Buttenschøn – solo

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Thomas Buttenschøn besøger Tønder med sit musikalske soloshow. De, der oplevede ham sidste år i Ribe eller Sønderborg siger: "det minder lidt om Hausgård.. Han fortæller en hel masse og man sidder bare og klukker af grin.. ind imellem spiller han så sine sange.." Buttenschøn er i løbet af de seneste 10 år gået fra at være Danmarks gladeste solskinstroubadur, med søde sange om kærlighed og gul sne, til for alvor at have fået noget på hjerte. Han er underfundig, fænomenal og for nogle sågar genial.

Han har siden 2006 hvor det hele for alvor startede, udgivet 7 albums og haft store hits, Fantastiske Mandag, Smukkere end Smuk, Dårlig Sex og mange flere. ”Jeg vil bare gerne gøre verden til et bedre sted” siger Thomas selv, når man spørger ham, hvad han vil med sit liv og sin musik og netop dén fornemmelse følger med én, når man går man fra hans show. Let, tankefuld, glad og en vidunderlig musikoplevelse rigere. Kom og vær med, når Schweizerhalle danne rammen om Thomas Buttenschøns underfundige univers..

130 kr

Kulturbazar – koncert m. Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Denne lørdag er der Kulturbazar i Schweizerhallen. En række foreninger og frivillige har boder i foyeren og i salen er der koncert kl. 14 med Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd. Vær med til en dag hvor dansk og mellemøstlig kultur mødes - både musikalsk og ved boderne i bazaren..

Om koncerten:

Art Ensemble Syd har inviteret den syriske oud-spiller og komponist Maher Mahmoud til en gensidig udforskning af musikalske kulturer.
Maher Mahmoud og Art Ensemble Syd går på musikalsk opdagelse i hinandens musiktraditioner og sammen genfortolker de deres forskellige musikalske ophav.
En række danske og nordiske folkesange bliver genfortolket i en arabisk tone på en bund af aktuel jazz. Syriske folkesange og Maher Mahmouds egne kompositioner bliver omformede og præget af en nordisk tone.

Skullclub – heavy night

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Heavy nights i Schweizerhalle er blevet en stor succes! Til koncerterne med Aphyxion og Defecto har salen været fuld og stemningen høj og publikum er kommet langvejs fra for at høre noget seriøs tråd.

Denne gang er det Skullclub fra Kolding som kommer og banker jern i Svejsehallen. Skullclub synger på dansk og så har de banjo med - ret usædvanligt for et heavyband - og det fungerer! Metalized skriver om bandet: "Hvis Volbeat er den velsmurte Bayern München maskine, er Skullclub Skt. Pauli"

100 kr

Wafande – for børn

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

4. maj - 140/315 kr

140 kr – 315 kr