Aphyxion – heavy night

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Aphyxion - heavy metal night

Copenhell, Skanderborg Festival, Wacken Open Air og et opvarmningsgig for Metallica er nogle af de aktiviteter Aphyxion har i kalenderen i 2017. Et ungt, dansk heavy-metal band, der i den grad er med til at sætte den danske heavyscene. Bandet har senest udgivet albummet "Aftermath" i 2016, som blev taget rigtig godt imod. Albummet er produceret af den legendariske heavyproducer Jacob Hansen - produceren bag Volbeat, Dizzy Miss Lizzy, Pretty Maids m. fl.

Nummeret "Destined to fail" har omkring 50.000 afspilninger på youtube. Du kan se den her: www.youtube.com/watch?v=vyQyut5mLZw

Aphyxion kommer fra Ribe - så de er næsten lokale - når de kommer til Schweizerhalle og sætter blus på guitarerne. Der har ikke været så meget rock i Kulturhuset siden Volbeat var forbi for snart længe siden..

100 kr

AB/CD – Rock for børn

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Kom med og giv gas på luftguitaren - der bliver godt gang i den, når AB/CD spiller rockklassikere som f eks Smoke on the Water - og børnene spiller med, på scenen.

AB/CD Rockmusik For Børn har spillet gennem de 10 år på festivaler, skoler, fritidsklubber, SFO, gadefester, rockklubber, foreninger - steder hvor man har brug for børneunderholdning, som også er sjovt for de voksne. Orkestret består af fire rigtige rockmusikere, fra rigtige rockbands som: Pretty Maids, Medina, Carlsens Rockcirkus, Zauce, Mike Tramp mfl, så det er ikke det rene pjat - det er også sjovt. Showet varer en time, hvor børn og voksne ikke er i fred et øjeblik.

Familiekoncerten med Wafande i foråret var en stor succes og nu kommer muligheden igen, for at børn og voksne kan gå til koncert sammen. Denne gang en rigtig rockkoncert, for børn.

40 kr

Katinka – nyt, dansk band

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Katinka er på vej frem. Orkestret blev dannet i '12, vandt DR's Karriererkanonen i '15 og fik en Steppeulv pris i '17 som årets håb. Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet. Det er et orkester, der kaster sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt.

Katinka spillede blandt andet ved uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Kulturværftet i Helsingør - du kan se klip fra DR her: https://www.youtube.com/watch?v=a2_CZ9tmHqM

100 kr

Carl Emil Petersen – fra Ulige Numre

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Carl Emil Petersen var forsanger i bandet Ulige Numre og står bag nyklassikere "Frit Land", "Halvnøgen" og "København". Nu er han gået solo, har udgivet sit debutalbum og tager rundt med sine sange."Jeg har altid haft lyst til en dag, bare at pakke en bil og tage afsted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig; Jeg tager på min første omfattende solo turné i hele landet. Alle er inviteret!" siger Carl Emil.

Politikens musikanmelder Kim Skotte gav soloalbummet "Natradio" fem hjerter og skrev blandt andet: "En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund."

150 kr

Katie Thiroux Trio (US) – Søndagsjazz

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Katie Thiroux synger og spiller kontrabas samtidigt. Alene dét er usædvanligt. At hun har spillet 10 uger på Quincy Jones' jazzclub og på Birdland og Blue Note i New
York er også ret usædvanligt. Det er i det hele taget noget af et navn vi har fået til at spille, den første jazz-søndag i Schweizerhalle. Amerikanske Katie Thiroux spiller publikumsvenlig jazz og repertoiret består af velkendte jazzklassikere i iørefaldende og spændende arrangementer. Denne søndag i Tønder spiller hun sammen med pianisten Martin Schack fra Ribe og trommeslageren Matt Witek første koncert på en længere Danmarksturné. Jazz i verdensklasse, søndag eftermiddag i Schweizerhalle.

120 kr

Per Christian Frost m. Band

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Per Christian Frost er en af Danmarks mest travle guitarister. I 25 år har han spillet med Gnags og derudover har du måske hørt ham sammen med Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen, Poul Krebs eller Allan Olsen. I 1997 optrådte han endda med B.B. King ved blues-kongens besøg i Aarhus. Når han har tid, spiller Per Frost koncerter i eget navn - med sine egne numre og håndplukkede musikere. Han har udgivet 5 soloalbums, det seneste i 2017 og det er musikken herfra, vi kan glæde os til, når vi får besøg af en ægte guitarlegende i den gamle Schweizerhalle.

150 kr

Hip som Hap – familiekoncert

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

Den står nemlig på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst – også når de voksne ikke synes det er verdens bedste ide. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem. Så glem alt om guitar og rundbordspædagogik: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool.

Gruppen har allerede spillet 100 koncerter i hele landet og udgivet singlerne “Fredagsslik” (kendt fra DR Ramasjang), “Av!” og “Min Far”, der har fået massiv opmærksomhed på de sociale medier, hvor musikvideoen til nummeret er blevet set flere end 1.000.000 gange.

40 kr

Chris Minh Doky

Tønder Kulturhus Ribelandevej 39, Tønder, Danmark

8. maj - 140 kr

140 kr