Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Genforeningen LIVE – talkshow

maj 12, 2021 Kl. 19:30

Pris: GRATIS

Genforeningen LIVE – talkshow

maj 12, 2021 Kl. 19:30

Pris: GRATIS

Så er vi tilbage igen! Kom og oplev journalistik fra scenekanten, når TV SYD vækker Genforeningen til live i det underholdende talkshow ”Genforeningen LIVE – lidt forsinket”.

Søren Vesterby inviterer spændende mennesker på scenen til et væld af historier tilsat video på storskærm og musik.

Dette talkshow sætter blandt andet fokus på de skøre grænser, som blev trukket mellem Danmark og Tyskland for 101 år siden. Hør blandt andet om eksemplet med familien Nielsen, der ville bo i Danmark og familien Brodersen, der ville bo i Tyskland. Det betød, at grænsen blev trukket lige midt gennem en helt almindelig gade.

I dag har den danske og den tyske stat i forening søgt Unesco om at få grænselandet optaget som immateriel verdensarv. Hør diskussionen om, hvorvidt det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen måske – måske ikke har mistet sin berettigelse?

Talkshowet får også besøg af en sønderjysk guitarsolist, der synger på klingende synnejysk. Det og meget mere byder dette talkshow på.

Vi glæder os til at se dig!

 

Bemærk
Dørene åbnes kl. 18.30, og kl. 19.00 bedes publikum være på plads i salen. Selve talkshowet begynder kl. 19.30 og forventes at slutte ca. kl. 21.15.

_______________________________________________________________________________________________

COVID-19 retningslinjer: Vi sørger for masser af håndsprit og for at publikum sidder med behørig afstand. Husk mundbind, når du skal i baren eller på toilettet. Hvis du har glemt dit mundbind, kan det købes i baren. Du kan nyde showet uden mundbind, når du sidder på din plads.
Vores gæster skal medbringe gyldigt coronapas på telefon, tablet eller udprintet. Coronapas tjekkes af personale ved ankomst til huset.
Børn under 15 skal ikke fremvise coronapas. Børn under 12 skal ikke bære mundbind.