Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stig Henriksen – 30 år som kok i Tønder

oktober 1, 2018 Kl. 19:30

Pris: 30 kr

Stig Henriksen – 30 år som kok i Tønder

oktober 1, 2018 Kl. 19:30

Pris: 30 kr
I 1986 åbnede han Stigs Restaurant – landets dengang mindste – i villaen i Tønder og siden har gæster valfartet til den ”hemmelige” restaurant for at nyde gourmetmad i afslappede omgivelser.

Ingen hjemmeside, ingen Facebook – kun et diskret skilt på husmuren viser, at her ligger Stigs Restaurant. Sådan har det været i over 30 år og det er der ingen grund til at lave om på. Gæsterne finder vej til villaen i Tønder, hvor Stig står i køkkenet og hans kone Rose serverer i stuen, for maden er god og stemningen hjemlig.

Stig Henriksen blev udlært fra Hotel Hvide Hus i Aabenraa i 1972 og var derefter en årrække i England blandt andet på The Savoy Hotel. Tilbage i Danmark blev Henriksen en del af den ”nye” kokkeelite der også talte Erwin Lauterbach, Søren Gericke, Jens Peder Kolbech m.fl. Han var i en årrække fast i radioen og udgav en stribe populære kogebøger i samarbejde med DR.

Til foredraget fortæller Stig om sit syn på madlavning, sin karriere og der vil også blive plads til spørgsmål fra salen.

Entre: 30 kr. Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

OBS: Dette arrangement er flyttet fra Tønder Bibliotek til Schweizerhalle pga stor efterspørgsel på billetterne.